Selvom jeg holder meget at den lette lyse boligindretning med rene linier, kan jeg ikke modstå at krydre stuerne med countrystilen. Bløde tæpper, puder, duge, et hjemmegjort patchworktæppe på væggen skaber hygge og ikke mindst søde "skæve" countryfigurer som varierer alt efter hvilken årstid eller højtid vi befinder os i. Skøre høns til Påske, spøgelser og græskar til Halloween, engle kan være fremme året rundt, snemænd og julemænd så er det vinter og jul o.s.v.
Jeg syr forskellige boligting som duge, dækkeservietter, sofapuder, babytæpper, hundepuder til familie, venner og bekendte kik ind og se eksempler på mine arbejder.
Countryliv er også haveliv - på med gummistøvlerne, spaden under armen og så flyttes der rundt på de buske og stauder der ikke fungerede som man havde forestillet sig sidste år.
At have have som hobby er "the never ending story" - der er altid en plante man ønsker at afprøve og der er altid en grund til at gå udenfor - man lægger selv ambitionsniveauet,
men husk at jo tættere man planter desto mindre er der at vedligeholde.
Foreløbig er havedelen her på siden delt op i de 4 årstider, men tanken er at jeg vil vise mine bede så du både kan se kombinationen af planter i bedene og hvordan de tager sig ud på de forskellige årstider. Jeg håber at give dig inspiration til din egen have.